Demensekspert fortæller om nyeste viden

Overlæge og leder af hukommelsesklinikken på Roskilde Sygehus, Peter Høgh, holder tirsdag den 29. november foredrag i Slagelse.

Source: Demensekspert fortæller om nyeste viden – Magasinet Pleje

Advertisement

Demens: Nyt digitalt fuldmagtsystem

Med den nye lov om fremtidsfuldmagter er der udsigt til, at mennesker med demens får mere indflydelse på, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de ikke længere selv er i stand til det, lyder det fra advokat.

– Jeg vil anbefale, at alle personer – ung som gammel – tager stilling til, om de vil oprette en fuldmagt. Vi kan jo alle blive ramt af en pludselig sygdom, og ingen ved hvordan og hvornår, lyder det fra Malene Warming Nissen.

Source: Demens: Nyt digitalt fuldmagtsystem – Magasinet Pleje

Nu starter byggeriet af demensvenlig bydel

Byen for Livet kommer til at ligge centralt i Odense. I den nye bydel skal man kunne bo og leve livet – hele livet – også hvis man bliver afhængig af pleje for eksempel som følge af demens.

Plejeboliger og demensvenlighed bliver helt integreret i bydelen, så man kan fortsætte sit liv i vante rammer, hvis man bliver syg. Det betyder blandt andet, at man kan blive boende sammen med eller i umiddelbar nærhed af sin ægtefælle eller partner, også selvom man måtte få brug for intensiv pleje.

Bydelen kommer til at rumme et helt særligt plejehjem, hvor beboerne bor og lever i mindre enheder i overensstemmelse med den livsstil, de foretrækker. Livsstil bliver defineret som kultur i bred forstand, så det kommer til at handle om meget mere end boligindretning. For eksempel den mad man foretrækker, den musik man kan lide, foretrukne aktiviteter og den måde man er sammen på.

Source: Byen for Livet: Nu starter byggeriet af demensvenlig bydel – Magasinet Pleje

Statusrapport om demensindsatsen i Danmark 2016

Rapporten er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet med inddragelse af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, KL, Danske Regioner og Nationalt Videnscenter for Demens samt en række andre aktører og ministerier.

Bl.a. peger rapporten på en række udfordringer, som den kommende demenshandleplan forventes at tage fat på, skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Læse mere:  http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/nyheder/2016/05/status-paa-demensindsatsen-i-danmark-2016/

Og læse rapporten her:  http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Statusrapport-demens-2016/Statusrapport-paa-demensomraadet-i-dk.ashx

Demens: Et godt, trygt og værdigt liv med velfærdsteknologi

Kom og hør om velfærdsteknologi og demens! Det er gratis at deltage – men du skal registrere før 9 September. Jeg ønsker, at jeg kunne deltage, men desværre vil være optaget den dag. Hvis du deltager, så lad os vide dine tanker i kommentarerne nedenfor!

Demens:  Et godt, trygt og værdigt liv med velfærdsteknologi 

Kom til Welfare Tech´s temaarrangement om demens. Vi sætter fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der skaber et godt, trygt og værdigt liv for mennesker med demens. Dagen adresserer behovene hos såvel den demente, de pårørende som plejepersonalet og præsenterer tilgængelige løsninger på en markedsplads. Continue reading

Hverdagen med demens: Ferie

Disse oplysninger kommer til os fra Demensguiden, en del af Socialstyrelsen. Det er nogle vigtige overvejelser at hjælpe dig med at planlægge og nyde din ferie med en person med demens.

Ferie med demens

At tage på ferie sammen kan give fælles oplevelser og en pause i hverdagen for både demente og pårørende. For at gøre ferien til en god oplevelse, er det vigtigt at forberede den grundigt. Den demente kan finde nye omgivelser forvirrende eller reagere uhensigtsmæssigt. Som pårørende vil du måske bruge så meget energi på at sikre, at den demente får en god rejse, at du ikke selv får noget ud af ferien. Derfor er det vigtigt, at I nøje overvejer, hvilken form for ferie, der er mest velegnet for jer.

Continue reading

Gråzoner i sexlivet blandt pårørende til demente

Denne artikel kommer til os fra Kirsteligt Dagblad.

Tabubelagt utroskab blandt pårørende til demente

AF ELSE MARIE NYGAARD 23. marts 2012
Mens de internationale hjælpeorganisationer langt fra er parate til en krig mod Irak, så er internationale fredsvagter på plads i Irak. Her en amerikansk fredsvagt foran Aldorra-olieraffinaderiet nær Bagdad. (Foto: Nordfoto)

Kvindes brev om svært dilemma til Kristeligt Dagblads brevkasse har fremkaldt mange reaktioner fra læsere, der selv kender til savnet af kærlighed som følge af ægtefællens demens. Modelfoto. Foto: Monkey Business Images

Mit sociale liv ændrede sig i løbet af de år, min kones demens udviklede sig. Der blev færre ting, vi kunne foretage os sammen. Vores fælles venner, ja selv vores børn, holdt lidt diskret større afstand. Jeg tog mig i at tænke, at jeg selv havde tre alternativer: begå selvmord, blive skør eller blive skilt. Så skete der det forunderlige, at jeg ved et stort lykketræf kom i forbindelse med en gammel kæreste, som var blevet skilt og befandt sig i et følelsesmæssigt tomrum, ligesom jeg selv gjorde. Continue reading

Lovgivning om GPS til demente

Denne artikel kommer til os fra Stella Care. Stella Care løser et samfundsmæssigt problem ved at at anvende og videreudvikle kendt teknologi, så den kan anvendes til andre formål end oprindeligt tiltænkt. De specialisere sig i at tilbyde små GPS trackere, som er værdige at gå med for den demensramte.

Lovgivning om GPS til demente (og Stella Cares rolle)

Continue reading

Danish-English differences in describing dementia

One of the interesting things about speaking two languages and having lived in two different cultures, is discovering differences in the cultural meanings of words. I have lived in Denmark since 2004, and I came in knowing the US jargon used in Gerontology and in dementia care, but had to learn how the Danish language describes the terms. (Jargon is the vocabulary used by a particular trade, profession, or group – like how medical terminology is medical jargon). Continue reading

Demens og Danmarks Valg 2015

Denne indlæg kommer fra DR og Dagbladet.

Thorning og Løkke vil yde indsats for demensramte

Begge statsministerkandidater er klar til at sætte penge af til at hjælpe demensramte, skriver Politiken.

15. JUN. 2015 

Ældre dement

Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen lover flere penge til de demente i dagens Politiken. © Colourbox

Uanset udfaldet af valget kan demente og deres pårørende se frem til, at der skal mere fokus på den voksende sygdom. Det skriver Politiken mandag.

I avisen præsenteres to næsten identiske politiske udspil fra Venstre samt Socialdemokraterne og De Radikale, der begge vil forbedre indsatsen over for sygdommen.

Over 90.000 borgere er i dag ramt af demens og antallet ventes at vokse hastigt, så 134.000 vil være plaget af demens i 2030.

Med et fælles udspil lægger Socialdemokraterne og De Radikale op til en ny langsigtet strategi på demensområdet, mens Venstre vil lave en ny handleplan for området.

– Demens er en stor folkesygdom og nok en smule overset, siger partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) til Politiken.

Han mener, at den hastige vækst i antallet af demente kalder på handling.

– Jeg ved fra folk, som jeg taler med, at demens, og det at være pårørende til en demensramt, er en enorm udfordring. Mange står magtesløse tilbage. Derfor vil vi styrke indsatsen, siger han.

Kort efter Venstres forslag tog Politiken kontakt til Socialdemokraterne, der vendte tilbage med beskeden om, at partiet sammen med De Radikale er klar med det fælles udspil om en langsigtet strategi.

– Det er en forfærdelig sygdom, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der præsenterer forslaget sammen med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Fra Dagbladet:

Venstres handleplan går på at skabe bedre rustet personale, bedre støtte til pårørende, øget udbredelse af ny velfærdsteknologi, flere demensboliger og et mere strømlinet system med ét ansvarligt ministerium i stedet for tre, som i dag deler ansvaret for området. Det står ikke klart, hvor mange penge partiet vil sætte af til området, men partiet har frem mod 2020 afsat 16 milliarder kroner til ældre og sundhed.

Socialdemokraterne og de Radikale vil først kortlægge social-, sundheds- og boligmæssige udfordringer på området. Derudover har partiernes strategi fem overordnede fokusområder: Aflastning af pårørende, indretning af boliger til demente, kompetenceudvikling i hjemmeplejen og plejeboliger, et serviceeftersyn af reglerne for beskikkelse af en værge og hurtigere udredning.

Regeringspartierne vil prioritere 400 millioner kroner til demens fra 2016 til 2019 med udmøntning af satspuljen for 2016.

Disse mål skal nås inden 2025

Demensalliancen præsenterer fire nye ambitiøse mål for demenssygdomme i Danmark

Demens er en folkesygdom i voldsom vækst. Det er i dag den femte største dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af demens. Derfor har Alzheimerforeningen, FOA, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd og PenSam dannet Demensalliancen. For at skabe et bedre liv for personer demens og deres pårørende og sikre, at ingen er alene med demens i Danmark.

Læse min indlæg om Denmark’s National Dementia Plan

Continue reading

Denmark’s National Dementia Strategy

While it is great that Denmark has actively worked on developing a National Dementia Strategy, there are a few issues I am concerned about.

The first, is that the strategy ran for three years, from 2011-2014. As far as I can tell to date, there is no new version of the National Dementia Strategy. After some digging, I did find that Demensalliancen has set forth some goals in a national dementia plan through 2025. These 5 goals are given at the end of this post.

Continue reading

Demensbydel kommer til Odense!

Odense bygger Danmarks første bydel til demente

04. juni 2015 10:26
Af: ULRIK SASS
Odense bygger Danmarks første bydel til demente

OK-Fonden tog kontakt til Odense Kommune for omkring et år siden for at skabe et enestående demenstilbud i Danmark. Det sker nu med opførelsen af en hel ny bydel til demente – bygget efter hollandsk forbillde. – Det afgørende for os var at finde en kommune, der er villig til at gå forrest og tør tænke nyt, siger OK-Fondens direktør Michael Brostrøm, som her skriver aftalen under med byens borgmester Anker Boye (S), som er flankeret af ældrerådmand Per Berga (EL) og by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Efter inspiration fra Holland opføres ny demensbydel i Odense – OK-Fonden bygger og driver “Byen for livet”. Grunden er endnu ikke fundet.

Odense: “Byen for livet” bliver navnet på en hel ny bydel i Odense; en bydel, som fra 2018 kommer til at huse mellem 200 og 300 mennesker med demens.  Continue reading

Indvandrere med demens

Antallet af ældre indvandrere med demens stiger

Skrevet af Anders Reinholdt den 24. september 2014

Der vil i fremtiden blive markant flere ældre indvandrere med demenst, og i 2040 vil hele 67 pct. af de ældre indvandrere være fra ikke-vestlige lande. Det giver en række udfordringer i sundhedsvæsnet og plejesektoren.

Migrationsskolen er det største uddannelsestiltag inden for pleje af minoritetsgrupper i Skandinavien og det første forskningsprojekt i Europa, der har sat fokus på diagnostiske metoder i forbindelse med demens. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Læger og plejepersonale inden for demensområdet står ofte over for en række udfordringer i arbejdet med mennesker med en kulturel og sproglig baggrund langt fra den danske.

Neuropsykolog ph.d. Rune Nielsen, Nationalt Videnscenter for Demens og leder af den danske del af forskningsprojektet, forklarer:

For det første er ældre indvandrere generelt mindre tilbøjelige til at søge læge i forbindelse med hukommelsesproblemer. For det andet har sundhedsvæsnet ofte svært ved at diagnosticere de, som faktisk søger hjælp på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Og for det tredje har vi i Danmark ingen særlige plejetilbud, der tilgodeser de ofte anderledes behov hos de ældre indvandrere, som faktisk får stillet en demensdiagnose.

Hukommelsesvigt ses som en naturlig del af alderdommen
Årsagen til, at indvandrere i mindre grad end andre borgere søger hjælp, hvis hukommelsen svigter, skal dels findes i manglende viden om demens, dels i en opfattelse af demens som en skamfuld sygdom, man ikke taler om.

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om, hvad demens er, og at der er hjælp at få. Vi antager, at kun ca. 10 pct. af det forventede antal indvandrere med demens rent faktisk bliver diagnosticeret af en læge. Med andre ord, er der mange som går rundt uden af at få den hjælp, de har behov for, siger Rune Nielsen.

Diagnoseværktøjer egner sig kun til dansk sprog og kultur
De få indvandrere, der opsøger læge, risikerer et dårligere udredningsforløb end patienter med dansk sprog- og kulturbaggrund. Resultatet bliver ofte en mindre nøjagtig diagnose.

Læger og neuropsykologers diagnoseværktøjer tager alle afsæt i, at patienten har gået i dansk skole og kender til dansk kultur. Men mange ældre indvandrere har et lavt uddannelsesniveau og mangler i mange tilfælde også en generel forståelse af, at det kræver mange forskellige undersøgelser og mange besøg i klinikken, førend lægen kan stille en evt. diagnose.

Alene det, at de diagnostiske værktøjer kræver kendskab til dansk sprog og kultur er et væsentlig problem. Til sammenligning ville en ældre person, der var født og opvokset i Danmark heller ikke kunne blive grundigt udredt for kognitive problemer i fx England, selvom vedkommende taler engelsk, udtaler Rune Nielsen.

Nye tværkulturelle testmetoder
Der er derfor brug for nye tværkulturelle diagnoseværktøjer, når en mistanke om demens skal be- eller afkræftes. Men demens medfører ofte også ændringer i personlighed og adfærd, hvilket kan gøre det meget vanskeligt for de pårørende selv at stå for plejen.

I dag er det ca. 7 pct. af alle danskere ældre end 65 år, der bor på plejecenter, mens kun 1 pct. af de ældre ikke-vestlige indvandrere i Danmark bor på et plejecenter.

Der kan være mange grunde til, at indvandrerfamilier ikke sender deres svage gamle på et dansk plejecenter. For det første er plejecentrerene, hverken sprogligt eller kulturelt gearede til opgaven. For det andet er der et økonomisk aspekt, hvor nogle indvandrerfamilier ganske enkelt ikke har råd til en plejehjemsplads, og for det tredje er der tradition for – og en forventning om – at børnene tager sig af den ældre generation. Men dette harmonerer ikke altid med danske boligforhold og en kultur, hvor det er normen, at alle voksne i husstanden er udearbejdende.

Mangfoldighedsplejehjem
I Danmark findes to mangfoldighedsplejehjem i Århus og i København. De kan ses som et første spadestik i forhold til at indrette den danske plejesektor efter den voksende gruppe af ældre borgere med anden kulturel og sproglig baggrund. Om dette er tilstrækkeligt til at løse det stigende behov og de mange ofte komplekse problemstillinger i forhold til tværkulturel pleje og omsorg, vil fremtiden vise.

12-årige pige med demens

12-årig pige kæmper med demens: Lider af dårlig hukommelse, forvirring og inkontinens

Skrevet af Sol Stoffregen den 6. november 2014

Charlea Craig. Foto: Privat.

På trods af sin unge alder ældes denne 12-årige piges hjerne meget hurtigt og tvinger hende til at kæmpe med tegnene på demens.

Charlea Armstread ligner en helt almindelig engelsk pige. Men det er hun ikke.

Den 12-årige pige fra Oldham lider af hukommelsestab, forvirring, motoriske problemer, inkontinens og besvær med at sluge. Problemer, som først burde være en del af Charleas liv om et halvt århundrede, men den sjældne lidelse Niemann-Pick Type C får allerede nu hendes hjerne til at ældes i en fart. Det skriver The Mirror.

Og der er ingen kur mod sygdommen, som på verdensplan tæller 500 tilfælde.

Allerede som nyfødt bemærkede Charleas mor, Danielle Craig, at der var noget galt med datteren, men der skulle gå lang tid, inden lægerne fandt årsagen.

“Vi fik at vide, at hun måske aldrig ville gå eller tale ordentligt, og hvis hun gjorde, kunne hun også miste evnerne i en tidlig alder. Det er sjældent, at personer med NPD-C lever længe nok til at blive teenagere,” siger Danielle Craig.

Siden Charlea var seks år, er det gradvist gået tilbage for hende. Hun kan næsten ikke holde på en blyant, glemmer folks navne og gentager sig selv.

“Nu kan hun ikke huske, hvor tingene er, og hun har udviklet en rysten i hånden. Mit hjerte gør ondt, når jeg ser hende forsøge at drikke et glas vand eller tegne,” siger Danielle Craig, som håber og beder til, at der kommer en kur mod datterens sygdom.