Træner sig til bedre hukommelse

Mennesker med demens træner sig til bedre hukommelse

Skrevet af Ritzau den 12. maj 2015 

Træning hjælper Alzheimerpatienter til at huske og koncentrere sig. Alzheimerforeningen: Giv alle tilbuddet.

Som de første i verden har en gruppe danskere med Alzheimer bevist, at fysisk træning styrker de intellektuelle evner og samtidig øger livskvaliteten.

Når kroppen sættes i bevægelse, støttes hukommelsen og koncentrationsevnen, ligesom motionen har en gavnlig indvirkning på den uro, som mange patienter med Alzheimer lider af.

“Vi kan se, at patienter, der træner fysisk, opnår en effekt på flere områder. De fungerer bedre i deres hverdag, og i bedste fald kan motionen have en bremsende effekt på sygdommen,” siger forskningsleder, professor Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens til Ritzau.

I alt har 200 patienter ramt i lettere grad af den alvorlige demenssygdom siden 2012 deltaget i projektet. Halvdelen trænede gennem 16 uger i fællesskab med andre og under overværelse af fysioterapeuter. Den anden gruppe fik ingen træning.

Det primære mål var at styrke evnen til at huske og koncentrere sig, hvilket lykkedes for to ud af tre patienter. Det var den gruppe, som mødte op til 80 procent af de tre ugentlige træninger, og som trænede med en så høj intensitet, at de blev forpustede.

“De oplevede en effekt på deres mentale tempo, opmærksomhed og koncentration,” siger Steen Hasselbach.

Endnu er det for tidligt at fastslå, hvorfor motion indvirker positivt på hjernen. Men det kan muligvis skyldes, at musklerne under træning udskiller stoffer, der menes at have en beskyttende og stimulerende effekt på neuronerne.

Men forklaringen kan også være så enkel, at patienterne sover bedre og i det hele taget føler et større velvære, når de træner, og dermed får lettere ved at klare dagligdagen.

I Alzheimerforeningen opfordrer direktør Nis Peter Nissen Folketinget til at pålægge kommunerne at tilbyde alle med Alzheimer fysisk træning.

Det vil ikke alene gavne patienter og pårørende, men også spare indlæggelser og plejehjemspladser.

Advertisements

Tell us what you think

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s