Museum hjælper ældre

Museum Hjælper Ældre

Denne artikel stammer fra TV2.

Den Gamle Bys erindringslejlighed er fuldt booket i hverdagene, men nu får interesserede en mulighed for at se lejligheden og få et indblik i arbejdet med erindringsformidling.

22. apr 2015, kl. 12:32 | Af: Katrine Rubeck – opdateret 25. april 12.20

AARHUS:  I weekenden åbner Den Gamle By i Aarhus op for byens erindringslejlighed.

Foto: Thorsten Overgaard, Den Gamle By

Til hverdag er det ikke muligt for byens besøgende at se lejligheden, da den hver dag er booket til kurser og besøg fra byens ældre med demens.

Erindringslejligheden har eksisteret i tre år, i den form den har nu. Den er indrettet med henblik på at genkalde minder hos de ældre. Rummene er lyse og luftige som et pænt middelklassehjem i midten af 1950’erne, det vil sige den tid, hvor de fleste af erindringsformidlingens gæster med demens var unge og stiftede familie, fordi det er den tid, de har flest minder fra.

– Den er en stor succes, siger Henning Lindberg, der afdelingschef for det levende museum og erindringsformidling.

Den Gamle By er det eneste museum, der arbejder med erindringsformidling. Konceptet er nu blevet eksporteret til Norge, Sverige og Ungarn, og museet er i gang med et internationalt samarbejde, hvor man arbejder for at udbrede viden om erindringsformidling.

Der åbent for rundvisning i lejligheden både lørdag og søndag. Rundvisningen booker man i billetsalget til Den Gamle By.

I en tidligere version af denne artikel nævnte vi forskningsresultater vedrørende erindringsformidling, men redaktionen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at der endnu ikke er evidens for disse resultater.

Du kan også opleve erindringslejligheden igennem denne her video:

Erindringslejligheden i Den Gamle By i Aarhus har vist sig at have positive indvirkninger på ældre med demens. I denne video forklarer leder af Erindringslejligheden Henning Lindberg om lejlighedens opbygning og funktion. For hvad er erindring, og hvad betyder den for demente?

Fra Den Gamle Bys webside:

I erindringslejligheden må de besøgende pille og åbne skuffer og skabe.

Man kan bestille et forløb i erindringslejligheden som en familiegave.

Museets erindringsformidling tager udgangspunkt i en nyindrettet tre-værelses lejlighed, en veritabel tidslomme fra 1950’erne, hvor man både må røre og prøve.

Lejligheden er forbeholdt grupper. Almindelige besøgende har kun adgang ved særlige rundvisninger. Man kan dog også bestille et forløb i lejligheden i for eksempel familiegave.

Duften af nyferniserede gulve, lyden af klaverspil og fornemmelsen af et nystivet forklæde møder de besøgende, og bringer sanserne i spil. Glemte erindringer dukker op til overfladen.

Rummene er lyse og luftige som et pænt middelklassehjem i midten af 1950’erne – det vil sige den tid, hvor de fleste af museets besøgende med demens var unge og stiftede familie.

Erfaringen viser, at indretningen i sig selv åbner mange døre for erindringerne.

Alle møbler og genstande er originale. Og der bliver gjort rent med brun sæbe, sprit og eddike, som man brugte i 1950’erne, så der lugter også rigtigt.

Rummene er lyse og luftige som et pænt middelklassehjem i midten af 1950’erne

Gæsterne må gerne sætte en plade på grammofonen.

Lejligheden er en tidslomme fra 1950’erne og totalmiljøet får minder til at vælde frem.

Radio og grammofon

Hvad er erindringsformidling?

Hensigten med Den Gamle Bys erindringsformidling er at give mennesker, ramt af demens, sanseoplevelser, der bringer dem i kontakt med egne erindringer, som sygdomme ellers spærrer adgangen til. Erindringsformidling skaber selvværd. For når man kan huske, kan man også indgå i en social sammenhæng.

Aktørerne er uddannet med specialviden om dagliglivet i 1950’erne.

Lejligheden er en tidslomme fra 1950’erne og totalmiljøet får minder til at vælde frem.

Når en gruppe ældre med skadet hukommelse kommer ind i det totalmiljø, som Den Gamle By er, og ser, rører, lugter og hører en tid, som ligger ”på et glemt lager”, dukker der erindringer op.

Museets erindringsformidling tager udgangspunkt i en nyindrettet tre-værelses lejlighed, en veritabel tidslomme fra 1950’erne, hvor man både må røre og prøve.

Duften af nyferniserede gulve, lyden af klaverspil og fornemmelsen af et nystivet forklæde møder de besøgende, og bringer sanserne i spil. Glemte erindringer dukker op til overfladen.

Her må gæsterne gerne kigge i skabe og skuffer

Erindringslejligheden ligger på førstesalen i et tidstypisk byhus lige over radioforretningen Pouls Radio i Den Gamle By. Her er nem adgang for mennesker med gangbesvær og et handicaptoilet.

Rummene er lyse og luftige som et pænt middelklassehjem i midten af 1950’erne – det vil sige den tid, hvor de fleste af museets besøgende med demens var unge og stiftede familie.

Erfaringen viser, at indretningen i sig selv åbner mange døre for erindringerne.

Alle møbler og genstande er originale. Og der bliver gjort rent med brun sæbe, sprit og eddike, som man brugte i 1950’erne, så der lugter også rigtigt.

Erindringer skaber fællesskab

Gæsterne bliver inviteret til at hjælpe med at lave kaffe, dække bord, arrangere blomster i vase, servere kage og sætte en plade på grammofonen.

Husmoderen sætter sig måske til klaveret og alle synger med. Et album med richs-billeder, en symaskine eller datidens nymodens højfjeldssol kan også være med til at aktivere sanserne og vække erindringen.

Pludselig opstår en fælles snak, som ellers kan være sjælden, for det er vanskeligt at være social, når hukommelsen er skadet.

Personalet er uddannet med generel viden om dagliglivet i 1950’erne, og lytter, samtaler og skaber rum for gæsternes egne formuleringer og erindringer.

Lejlighed bygger på erfaringer

Den Gamle By har i samarbejde med Aarhus Kommune udviklet og arbejdet med særlige erindringsforløb siden 2005. Det har resulteret i flere end 300 besøg fra områdets lokalcentre. Dermed har projektet bygget bro mellem det kulturelle og det sociale område

Oticon Fonden og The John and Birthe Meyer Foundation har støttet Den Gamle Bys arbejde med lejligheden og huset, den ligger i.

Forsmag på dokumentarfilmen Genkendelsens Glæde

Zebra Media har skabt en fin og varm dokumentar, som viser hvorfor og hvordan erindringsformidling foregår. Optagelserne har også fulgt, hvordan museumsfolkene har indrettet lejligheden med originale genstande fra 1950’erne.

Filmen kan købes i Den Gamle Bys museumsbutik til 129 kroner eller i Zebra Films webshop her

Traileren varer 1.40 minut.

Erindringsformidling

Læs mere om Den Gamle Bys forskellige erindringsforløb.

Se praktiske informationer

Husk! Der er også en del af Den Gamle By at komme fra 1970erne!

Modelfoto af typisk ungt 1974-par i deres lejlighed

Vi genskaber en ny bydel med udgangspunkt i året 1974. Bydelen er en tidsrejse, hvor du kan besøge din egen, dine forældres og dine bedsteforældres historie. En slags mini-danmark i 1974.

Besøg kollektivet, kernefamilien og den enlige skoleinspektør. Lyt til tidens hotteste toner i radioforretningen og bestil gåsebryst i konditoriet.

I 1974 var velfærdsdanmark efter mange års vækst netop trådt ind i EF. Nu begyndte vi at mærke oliekrisen for alvor.

Bydelen er under opbygning, og der kommer endnu mere 1974 til de kommende år. 1974-bydelen er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Boliger og hjem i 1974

Museumslejlighederne skildrer den almindelige danskers historie. Boligerne viser de forandringer der har været i husholdning, indretning, madkultur og beklædning fra 1974 til i dag.

Besøg Tårnborg, hvor du kan kigge ind hos en kernefamilie, et kollektiv og en enlig skoleinspektør.

I juni 2015 åbner vi endnu flere museumslejligheder. Se meget mere om udvidelsen her.

Butikker og erhverv i 1974

I 1974-kvarteret er der indrettet en lang række butikker og erhverv. Her kan kan du se nærmere på det vareudvalg, der var at finde i det danske gadebillede på den tid, og hvilke serviceydelser, man kunne få.

I Havnegade finder du Konditoriet Café Bonnich, Rahbeks Minimarked,Salon AnniBogcentralens Byttehjørne og en gynækologklinik. Både Konditoriet og Minimarkedet holder åbent med salg fra påske til nytår.

I Nygade er der en enkelt facadebutik, nemlig Aug. Borgen Assurance.

I Sønderbrogade er der indtil videre hele syv butikker og erhverv. Pouls Radio og Broderiboden kan du besøge og se dig om i, mensBækgaards Rejsebureau, Fotoborgen, Glarmester Krampau, Advokatkontoret og Tandteknikeren kun kan ses udefra.

For mere information om forskellige erindringsforløb ved Den Gamle By klik her.

Advertisement

Tell us what you think

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s