Nyt testcenter for velfærdsteknologi i København

Nyt testcenter for velfærdsteknologi i København

Nyt testcenter for velfærdsteknologi i København

Københavns Kommune indvier onsdag et nyt testcenter, der skal udvikle velfærdsteknologi til ældre.

Københavns Kommune indvier onsdag et nyt testcenter for velfærdsteknologi. Centeret skal udvikle nye teknologier til gavn for ældre- og sundhedsområdet.

Living Lab Strandvejen er navnet på det nye testcenter for velfærdsteknologi, som sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) i dag indvier.

På testcenteret skal virksomheder, forskere, ældre, pårørende og medarbejdere i fællesskab udvikle nye teknologier, som skal gavne ældre i både ind- og udland.

“Jeg har en ambition om, at københavnerne skal have de bedste teknologier, uanset om det handler om at kunne opnå den mest effektive træning, komme i bad på egen hånd eller overskue og huske de daglige gøremål selv.”

“Med centeret skal vi udvikle unikke løsninger og samtidig være rugekasse for eksportsucceser i samarbejde med virksomheder, forskere og de ældre selv,” siger Ninna Thomsen.  

Ældre kan cykle verden rundt – i København

Det nye testcenter kan som det første i verden fremvise en serie af Smart Touch-træningsmaskiner, hvor brugerne ved hjælp af et elektronisk armbånd kan få maskinerne til at tilpasse sig deres træningsniveau.

I forbindelse med indvielsen vil det også være muligt at se en testlejlighed i 3D-format, som skal stå klar til brug til sommer. Samtidig er der mulighed for en tur i kuppel-cykelmaskinen, som via Google Street View giver ældre følelsen af realistiske cykelture over hele verden.

Living Lab Strandvejen bliver hovedstadens største testcenter og Københavns Kommune investerer 12 millioner kroner i projektet de kommende år.

Advertisements

Tell us what you think

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s