Denne artikel kommer til os fra Kirsteligt Dagblad.
Tabubelagt utroskab blandt pårørende til demente
Mit sociale liv ændrede sig i løbet af de år, min kones demens udviklede sig. Der blev færre ting, vi kunne foretage os sammen. Vores fælles venner, ja selv vores børn, holdt lidt diskret større afstand. Jeg tog mig i at tænke, at jeg selv havde tre alternativer: begå selvmord, blive skør eller blive skilt. Så skete der det forunderlige, at jeg ved et stort lykketræf kom i forbindelse med en gammel kæreste, som var blevet skilt og befandt sig i et følelsesmæssigt tomrum, ligesom jeg selv gjorde.
Sådan skriver en mand, der er gift med en dement kvinde. I dag er ægtefællen på plejehjem, og han har en kæreste. Brevet er en af mange stemmer i en debat, der blev sat i gang af en læser i Kristeligt Dagblad fredag den 16. marts. Er jeg den eneste utro kone til en mand på plejehjem?, skrev en kvinde, der er gift med en dement mand, til brevkassen Spørg om livet. Siden har usædvanligt mange læsere reageret og sendt breve og mail til brevkassen med deres holdninger og beretninger om dilemmaet, som flere kender fra deres eget liv.
Det er et relevant etisk dilemma, som der ikke findes et let svar på, men vi glæder os over den debat, som er opstået, siger psykolog Annette Due Madsen, der i samarbejde med sin mand, psykiater Jørgen Due Madsen, er redaktør af brevkassen Spørg om livet.
Brevene viser, at flere ikke har haft nogen at drøfte disse spørgsmål med. Med sit spørgsmål har kvinden påpeget nogle gråzoner. Den svære, men nødvendige samtale omkring de problemer, der knytter sig til at leve sammen med en ægtefælle med demens, vil blive aktualiseret mange gange i de kommende år, hvor flere lever længere med en demenssygdom, siger Annette Due Madsen.
Demens er en folkesygdom, der overvejende rammer mennesker over 65 år. Hvert år konstateres der 15.000 nye tilfælde af demens, og sygdommen er i vækst. Sundhedsstyrelsen venter, at der i 2020 vil være over 100.000 med en demenssygdom.
Ægtefæller til den voksende gruppe demente er ofte fanget i en vanskelig etisk problemstilling. Det siger overlæge, dr. med. Gunhild Waldemar, der er centerleder for Nationalt Videnscenter for Demens ved Københavns Universitet.
Når en dement ægtefælle kommer på plejehjem, vil den raske ægtefælle ofte have leveret mere, end man skulle og burde. Når den demente får en plejehjemsplads, får den pårørende et mere frit liv. Jeg synes, det er helt naturligt, at partneren går ind i et forhold til en anden og vil ikke kalde det utroskab, siger Gunhild Waldemar.
Spørgsmål om kærlighed og troskab i forhold til demens er tabubelagt. Det mener Anne Knudsen, der er demensvejleder i Alzheimerforeningen og arbejder i foreningens telefonrådgivning. Jeg møder af og til pårørende, som betror sig om et forhold til en anden. Ofte vil de gerne høre mig sige, at jeg synes, det er helt i orden, men samtidig har de svært ved at tale om det, siger Anne Knudsen.
Selvom demens er en folkesygdom, er der meget lidt fokus på, hvordan det er at være gift med en dement. Det siger psykolog Karen Skjøtt, der leder det private behandlingstilbud DemensKontakten i Helsinge, der samarbejder med en række kommuner i Nordsjælland.
At en pårørende til en dement har et forhold til en anden, vil jeg ikke kalde utroskab. I mange tilfælde kan et sådant forhold være en nødvendighed, for der slides hårdt på de pårørende. Som ældre spiller sexlivet ikke den samme rolle, men savnet af nærhed og intimitet er stort hos mange pårørende til demente, siger Karen Skjøtt.