En ny undersøgelse blandt 90 kommuner foretaget af KL’s Center for Velfærdsteknologi viser, at kun ti ud af de 90 kommuner har implementeret vasketoiletter i stor skala i deres kommune. Dette til trods for, at det allerede i 2011, som et led i demonstrationsprojektet under Fonden for Velfærdsteknologi blev dokumenteret, at vasketoiletterne kan give borgere større livskvalitet ved at blive selvhjulpne, forbedre medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø og give tidsbesparelser på transport til og fra borgerens hjem samt besøgstiden.

Der findes flere lignende eksempler, hvor kommuner ikke får opsøgt og anvendt allerede eksisterende erfaringer med en konkret teknologi, inden en afprøvnings- eller implementeringsproces sættes i gang. Men hvis det velfærdsteknologiske område skal blive ved med at udvikle sig, så skal vi blive bedre til at dele viden på tværs af kommunegrænser, lyder det fra KL – og ikke mindst: Dele viden internt i kommunen, som er en forudsætning for, at teknologierne bliver en succes.

Kommunal best practice

KL’s Center for Velfærdsteknologi har derfor udviklet redskabet ”velfærdsteknologisk parathedsmåling”, som skal hjælpe kommunerne med at gå fra pilotprojekt til storskala-implementering. Redskabet er en samling af kommunal best practice inden for implementering af vasketoiletter, forflytningsteknologi, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Og budskabet fra KL er klart: Kend din organisation, indhent de nødvendige informationer hos dine kollegaer og brug andre kommuners erfaringer.

”Det, vi ser, når en kommune succesfuldt implementerer velfærdsteknologi, er, at de formår at gøre de praktiske forandringer så konkrete som muligt, får kommunikeret til de rette kollegaer på rådhuset, i hjemmeplejen, på hjælpemiddeldepotet og får sikret, at teknologien er forankret i kommunens overordnede visioner, politikker og øvrige aktiviteter,” siger Gitte Duelund Jensen, leder af KL’s Center for Velfærdsteknologi, og fortsætter:

”Redskabet er kort fortalt et digitalt spørgeskema, som på baggrund af de svar, der gives, danner et overblik over den enkelte kommunes forudsætninger for at implementere eksempelvis vasketoiletter. Spørgsmålene, der stilles, spænder bredt fra, hvordan indkøb af toiletterne er finansieret, til, om der er styr på, hvem der skal afkalke dysen på vasketoilettet ude i borgerens hjem.”

Nødvendigt med dialog

Når de i alt 26 spørgsmål er besvaret, vil der automatisk blive lavet en statusrapport baseret på kommunens svar. Statusrapporten opsamler desuden de konkrete aftaler om, hvem der er ansvarlig for at gå videre med de udfordringer, som er tastet ind løbende under besvarelsen.

”Det er derfor en grundlæggende præmis ved anvendelsen af redskabet, at spørgeskemaet besvares i en dialog mellem fx projektleder, fagchef, økonomimedarbejder, frontmedarbejder eller hvem det nu måtte være relevant at inddrage i implementeringsprocessen. Teknologier skal implementeres i samspil med organisationen! Det er ikke et formål, at alle skal være enige om de svar, der gives i spørgeskemaet, men det er strengt nødvendigt, at alle ved, hvorfor der svares, som der gør,” understreger Gitte Duelund Jensen.

Den velfærdsteknologiske parathedsmåling er alene kommunens egen. Hverken KL eller andre aktører har adgang til statusrapporter udarbejdet ved brug af redskabet. KL’s Center for Velfærdsteknologi er dog meget interesseret i kommuner, som ønsker at dele deres statusrapporter som et led i det videre arbejde med at kvalificere redskabet.

Hvor finder jeg redskabet?

Du kan læse mere om redskabet på Center for Velfærdsteknologis hjemmeside. Her kan du også se et konkret eksempel på en statusrapport.

Der er aktuelt oprettet velfærdsteknologiske parathedsmålinger på fire indsatser:

• Forflytningsteknologi – fra 2 til 1
• Vasketoiletter
• Bedre Brug af Hjælpemidler
• Spiserobotter