Immigrants with dementia in Denmark

The number of elderly immigrants with dementia is increasing

Written by Anders Reinholdt September 24, 2014

In the future, there will be significantly more elderly immigrants with dementia, and by 2040 as much as 67 per cent of the older immigrants will be from non-Western countries. This provides a number of challenges in the health services and care sector.

The Migration School is the largest training in the care of minority groups in Scandinavia and the first research projet in Europe which has focused on diagnostic methods associated with dementia. It writes the Capital Region in a press release.

Doctors and caregivers in dementia often face a number of challenges in working with people with a cultural and linguistic background far from the Danish.

Neuropsychologist Rune Nielsen PhD, of the National Dementia Research Center and head of the Danish part of the project, explains:

First, older immigrants are generally less likely to seek medical advice in connection with memory problems. Second, the health care sector often has difficulty diagnosing those who do seek help because of language and cultural barriers. And thirdly, Denmark has no special care services that meet the often different needs of elderly immigrants who actually are given a dementia diagnosis.

Memory Failure is a natural part of aging

The reason why immigrants are less likely than other citizens to seek help if memory fails is partly due to the lack of general knowledge about dementia, and partly due to many viewing dementia as a shameful disease that you do not talk about.

There is a lot of work in raising awareness about what dementia is and that there is help at hand. We assume that only about 10 per cent of the expected number of immigrants with dementia are actually being diagnosed by a doctor. In other words, there are many who go around without getting the help they need, says Rune Nielsen.

Diagnostic tools are suitable only for Danish language and culture

The few immigrants who seek medical assistance risk a worse clinical investigation than patients with the Danish language and cultural background. The result is often less accurate diagnosis.

The diagnostic tools that doctors and neuropsychologists use are based on the patient attending a Danish school and being familiar with Danish culture. (For example, the cognitive tests used in Denmark would include questions about Danish current events, such as the current Prime Minister, and common phrases in Danish – all of which are relevant to the culture and language). But many older immigrants have low education and in many cases are also lacking a general understanding that it requires many studies and many visits to the clinic before the doctor can reach a potential diagnosis.

Just the fact that the diagnostic tools require knowledge of the Danish language and culture is a significant problem. By comparison, an older person who was born and raised in Denmark would face the same challenges to be thoroughly examined for cognitive problems in England, for example, although they may speak the English language, says Rune Nielsen.

New cross-cultural test methods

There is therefore a need for new cross-cultural diagnostic tools when a suspected dementia diagnosis should be confirmed or denied. But dementia often results in changes in personality and behavior, which can make it very difficult for the relatives to provide the care.

Today, it is about 7% of all Danes older than 65 years who live in nursing homes, while only 1% of the older non-Western immigrants in Denmark living in a nursing home.

There can be many reasons that immigrant families do not send their elders to a Danish care center. Firstly, care centers are either linguistically or culturally attuned to their health and care responsibilities. Secondly, there is an economic aspect, where some immigrant families simply cannot afford nursing home care. And third, there is a tradition for – and expectation – that the children take care of the older generation. But this not always in harmony with the Danish housing and culture, where it is the norm that all adults in the household work outside the home.

Diversity Nursing Homes

Denmark has two diversity nursing homes, in Aarhus and Copenhagen. They can be seen as the first step in relation to equip the Danish care sector for the growing group of senior citizens with different cultural and linguistic backgrounds. Whether this is sufficient to address the growing needs and the many, often complex, issues related to cross-cultural care, only the future will tell.

Advertisement

Indvandrere med demens

Antallet af ældre indvandrere med demens stiger

Skrevet af Anders Reinholdt den 24. september 2014

Der vil i fremtiden blive markant flere ældre indvandrere med demenst, og i 2040 vil hele 67 pct. af de ældre indvandrere være fra ikke-vestlige lande. Det giver en række udfordringer i sundhedsvæsnet og plejesektoren.

Migrationsskolen er det største uddannelsestiltag inden for pleje af minoritetsgrupper i Skandinavien og det første forskningsprojekt i Europa, der har sat fokus på diagnostiske metoder i forbindelse med demens. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Læger og plejepersonale inden for demensområdet står ofte over for en række udfordringer i arbejdet med mennesker med en kulturel og sproglig baggrund langt fra den danske.

Neuropsykolog ph.d. Rune Nielsen, Nationalt Videnscenter for Demens og leder af den danske del af forskningsprojektet, forklarer:

For det første er ældre indvandrere generelt mindre tilbøjelige til at søge læge i forbindelse med hukommelsesproblemer. For det andet har sundhedsvæsnet ofte svært ved at diagnosticere de, som faktisk søger hjælp på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Og for det tredje har vi i Danmark ingen særlige plejetilbud, der tilgodeser de ofte anderledes behov hos de ældre indvandrere, som faktisk får stillet en demensdiagnose.

Hukommelsesvigt ses som en naturlig del af alderdommen
Årsagen til, at indvandrere i mindre grad end andre borgere søger hjælp, hvis hukommelsen svigter, skal dels findes i manglende viden om demens, dels i en opfattelse af demens som en skamfuld sygdom, man ikke taler om.

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om, hvad demens er, og at der er hjælp at få. Vi antager, at kun ca. 10 pct. af det forventede antal indvandrere med demens rent faktisk bliver diagnosticeret af en læge. Med andre ord, er der mange som går rundt uden af at få den hjælp, de har behov for, siger Rune Nielsen.

Diagnoseværktøjer egner sig kun til dansk sprog og kultur
De få indvandrere, der opsøger læge, risikerer et dårligere udredningsforløb end patienter med dansk sprog- og kulturbaggrund. Resultatet bliver ofte en mindre nøjagtig diagnose.

Læger og neuropsykologers diagnoseværktøjer tager alle afsæt i, at patienten har gået i dansk skole og kender til dansk kultur. Men mange ældre indvandrere har et lavt uddannelsesniveau og mangler i mange tilfælde også en generel forståelse af, at det kræver mange forskellige undersøgelser og mange besøg i klinikken, førend lægen kan stille en evt. diagnose.

Alene det, at de diagnostiske værktøjer kræver kendskab til dansk sprog og kultur er et væsentlig problem. Til sammenligning ville en ældre person, der var født og opvokset i Danmark heller ikke kunne blive grundigt udredt for kognitive problemer i fx England, selvom vedkommende taler engelsk, udtaler Rune Nielsen.

Nye tværkulturelle testmetoder
Der er derfor brug for nye tværkulturelle diagnoseværktøjer, når en mistanke om demens skal be- eller afkræftes. Men demens medfører ofte også ændringer i personlighed og adfærd, hvilket kan gøre det meget vanskeligt for de pårørende selv at stå for plejen.

I dag er det ca. 7 pct. af alle danskere ældre end 65 år, der bor på plejecenter, mens kun 1 pct. af de ældre ikke-vestlige indvandrere i Danmark bor på et plejecenter.

Der kan være mange grunde til, at indvandrerfamilier ikke sender deres svage gamle på et dansk plejecenter. For det første er plejecentrerene, hverken sprogligt eller kulturelt gearede til opgaven. For det andet er der et økonomisk aspekt, hvor nogle indvandrerfamilier ganske enkelt ikke har råd til en plejehjemsplads, og for det tredje er der tradition for – og en forventning om – at børnene tager sig af den ældre generation. Men dette harmonerer ikke altid med danske boligforhold og en kultur, hvor det er normen, at alle voksne i husstanden er udearbejdende.

Mangfoldighedsplejehjem
I Danmark findes to mangfoldighedsplejehjem i Århus og i København. De kan ses som et første spadestik i forhold til at indrette den danske plejesektor efter den voksende gruppe af ældre borgere med anden kulturel og sproglig baggrund. Om dette er tilstrækkeligt til at løse det stigende behov og de mange ofte komplekse problemstillinger i forhold til tværkulturel pleje og omsorg, vil fremtiden vise.

12-årige pige med demens

12-årig pige kæmper med demens: Lider af dårlig hukommelse, forvirring og inkontinens

Skrevet af Sol Stoffregen den 6. november 2014

Charlea Craig. Foto: Privat.

På trods af sin unge alder ældes denne 12-årige piges hjerne meget hurtigt og tvinger hende til at kæmpe med tegnene på demens.

Charlea Armstread ligner en helt almindelig engelsk pige. Men det er hun ikke.

Den 12-årige pige fra Oldham lider af hukommelsestab, forvirring, motoriske problemer, inkontinens og besvær med at sluge. Problemer, som først burde være en del af Charleas liv om et halvt århundrede, men den sjældne lidelse Niemann-Pick Type C får allerede nu hendes hjerne til at ældes i en fart. Det skriver The Mirror.

Og der er ingen kur mod sygdommen, som på verdensplan tæller 500 tilfælde.

Allerede som nyfødt bemærkede Charleas mor, Danielle Craig, at der var noget galt med datteren, men der skulle gå lang tid, inden lægerne fandt årsagen.

“Vi fik at vide, at hun måske aldrig ville gå eller tale ordentligt, og hvis hun gjorde, kunne hun også miste evnerne i en tidlig alder. Det er sjældent, at personer med NPD-C lever længe nok til at blive teenagere,” siger Danielle Craig.

Siden Charlea var seks år, er det gradvist gået tilbage for hende. Hun kan næsten ikke holde på en blyant, glemmer folks navne og gentager sig selv.

“Nu kan hun ikke huske, hvor tingene er, og hun har udviklet en rysten i hånden. Mit hjerte gør ondt, når jeg ser hende forsøge at drikke et glas vand eller tegne,” siger Danielle Craig, som håber og beder til, at der kommer en kur mod datterens sygdom.

Dementia and wheelchair bound, but not sick enough for early retirement….

Dorte has dementia and is in a wheelchair:  but she’s not sick enough for early retirement 

Written by Ane Sørensen April 16, 2015

Picture: Mathias Svane Kraft/3F

Svendborg Municipality believes that Dorte Pedersen’s ability to work has not decreased enough.

59-year-old Dorte Pedersen has dementia, needs a wheelchair, and receives home-help several times a day.

Still, Svendborg Municipality thinks that Dorte is not sick enough to get disability benefits.

Dorte Pedersen has been in the workforce for more than 40 years. She has, among other jobs, worked in a bakery, at a large factory, and worked in a school. But it all came to an abrupt end in 2010, when Dorte had a stroke and was dismissed after a year’s absence. Dorte wanted to come back to work, but in 2014 she had to be on sick leave, and chronic neuritis (a chronic nerve infection) forced her to be in a wheelchair. Shortly after, Dorte received a dementia diagnosis.

But even though Dorte is sick, Svendborg Municipality doesn’t think she has the right to claim disability benefits and go on early retirement. The municipality estimates that Dorte’s ability to work has not decreased enough that she qualifies for early retirement.

Svendborg Municipality has not returned to 3F’s inquiries regarding Dortes case.

Demens og kørestol, men ikke syg nok til førtidspension

Dorte har demens og sidder i kørestol: Men hun er ikke syg nok til førtidspension

Skrevet af Ane Sørensen den 16. april 2015

Foto: Mathias Svane Kraft/3F

Svendborg Kommune vurderer, at Dorte Pedersens arbejdsevne ikke er nedsat nok.

59-årige Dorte Pedersen har demens og får hjemmehjælp flere gange om dagen.

Alligevel mener Svendborg Kommune ifølge 3f.dk ikke, at Dorte er syg nok til, at hun kan få førtidspension.

Dorte Pedersen har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år. Her har hun blandt andet arbejdet hos en bager, produceret konserves på en stor fabrik og arbejdet på en skole.

Men det fik en brat ende i 2010, da Dorte fik en blodprop i hjernen og blev afskediget efter et års sygefravær.

Dorte ønskede at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men i 2014 måtte hun lade sig sygemelde og kronisk nervebetændelse lænkede hende til en kørestol. Kort efter fik Dorte konstateret demens.

Men selvom Dorte er syg, mener Svendborg Kommune ikke, at hun har ret til at få førtidspension.

Kommunen vurderer, at Dortes arbejdsevne ikke er nedsat nok til, at det udløser førtidspension.

Svendborg Kommune er ikke vendt tilbage på 3Fs henvendelser angående Dortes sag.

Træner sig til bedre hukommelse

Mennesker med demens træner sig til bedre hukommelse

Skrevet af Ritzau den 12. maj 2015 

Træning hjælper Alzheimerpatienter til at huske og koncentrere sig. Alzheimerforeningen: Giv alle tilbuddet.

Som de første i verden har en gruppe danskere med Alzheimer bevist, at fysisk træning styrker de intellektuelle evner og samtidig øger livskvaliteten.

Når kroppen sættes i bevægelse, støttes hukommelsen og koncentrationsevnen, ligesom motionen har en gavnlig indvirkning på den uro, som mange patienter med Alzheimer lider af.

“Vi kan se, at patienter, der træner fysisk, opnår en effekt på flere områder. De fungerer bedre i deres hverdag, og i bedste fald kan motionen have en bremsende effekt på sygdommen,” siger forskningsleder, professor Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens til Ritzau.

I alt har 200 patienter ramt i lettere grad af den alvorlige demenssygdom siden 2012 deltaget i projektet. Halvdelen trænede gennem 16 uger i fællesskab med andre og under overværelse af fysioterapeuter. Den anden gruppe fik ingen træning.

Det primære mål var at styrke evnen til at huske og koncentrere sig, hvilket lykkedes for to ud af tre patienter. Det var den gruppe, som mødte op til 80 procent af de tre ugentlige træninger, og som trænede med en så høj intensitet, at de blev forpustede.

“De oplevede en effekt på deres mentale tempo, opmærksomhed og koncentration,” siger Steen Hasselbach.

Endnu er det for tidligt at fastslå, hvorfor motion indvirker positivt på hjernen. Men det kan muligvis skyldes, at musklerne under træning udskiller stoffer, der menes at have en beskyttende og stimulerende effekt på neuronerne.

Men forklaringen kan også være så enkel, at patienterne sover bedre og i det hele taget føler et større velvære, når de træner, og dermed får lettere ved at klare dagligdagen.

I Alzheimerforeningen opfordrer direktør Nis Peter Nissen Folketinget til at pålægge kommunerne at tilbyde alle med Alzheimer fysisk træning.

Det vil ikke alene gavne patienter og pårørende, men også spare indlæggelser og plejehjemspladser.

Training for better memory

People with dementia train for better memory

Written by Ritzau May 12, 2015

Training helps Alzheimer’s patients to remember and concentrate. Alzheimer’s Association: Give all the offer.
As the first in the world, a group of Danes with Alzheimer proven that physical exercise strengthens the intellectual ability and increase the quality of life.

When the body starts to move, support memory and concentration ability, like exercise has a beneficial effect on the unrest that many patients with Alzheimer suffer.

“We can see that patients who exercise physically achieve an effect in several areas. They function better in their daily lives, and, at best, exercise can have a delaying effect on the disease,” says research leader Professor Steen Hasselbalch of the National Dementia Research Center.

A total of 200 patients affected by dementia since 2012 participated in the project. Half trained through 16 weeks in a community with others and in the presence of physiotherapists. The other group received no training.

The primary goal was to strengthen the ability to remember and concentrate, which was achieved in two out of three patients. It was achieved in the group who showed up to 80 percent of the three weekly training sessions and trained with such a high intensity that they were out of breath.

“They saw an effect on their mental speed, attention, and concentration,” says Steen Hasselbach.

It is still too early to determine why exercise has a positive effect on the brain. But it may be due to the fact that muscles secrete substances that are believed to have a protective and stimulating effect on the neurons during exercise.

But the explanation can also be simple so that patients sleep better and in general feel a greater comfort when they train, and thus find it easier to cope with everyday life.

In the Danish Alzheimer’s Association, President Nis Peter Nissen urges parliament to require municipalities to offer physical exercise to everyone with Alzheimer’s disease.

This will not only benefit patients and relatives, but also save admissions and nursing home places.

Storskala-implementering af velfærdsteknologi

KL lancerer nyt redskab til storskala-implementering af velfærdsteknologi

KL lancerer nyt redskab til storskala-implementering af velfærdsteknologi

Det kommunale landskab vidner om, at der er mange kommuner, der har svært ved at tage skridtet fra afprøvning af teknologi i mindre skala til at implementere teknologien i stor skala. Derfor har Center for Velfærdsteknologi udviklet et nyt redskab. Foto: moe

En ny velfærdsteknologisk parathedsmåling skal hjælpe kommunerne med at gå fra pilotprojekt til storskala-implementering af vasketoiletter, forflytningsteknologi, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Continue reading

Selvkørende robotter på Herlev Hospital

Selvkørende robotter er snart hverdag på Herlev Hospital

På billedet ses MiR10, en danskproduceret AGV af samme type som om de mobile robotter Herlev Hospital snart indfører til praktiske leveringsopgaver

Næste år indkøber Herlev Hospital selvkørende, små robotter til flere slags logistiske arbejdsopgaver. Hospitalet bliver dermed det første danske, der i stor skala indfører fuldautomatisk varelevering. Målet er at forbedre arbejdsmiljøet og reducere omkostningerne.
I dag er det en robot, der bringer posten rundt på Herlev Hospitals gange. Men om et års tid er det ikke kun breve og pakker, de selvkørende AGV’er leverer på regionshospitalet nord for København.
Continue reading

Success med dans for demente

9. mar 2015, kl. 22:55 | Af: Rasmus Dyrberg Hansen

SILKEBORG: Der var afdansningsbal på Gødvad Plejecenter i Silkeborg mandag.

Klik her for at se en video af afdansningsbal 🙂

På Gødvad Plejecenter i Silkeborg er beboerne kommet i danseskoene

Plejecenteret har haft stor succes med at invitere beboerne på dans hver mandag, og det er noget, der har hjulpet på også de demente beboere.

– Vi kan jo se fra uge til uge, når vi har danset, at de begynder at komme før tid, fordi de simpelthen glæder sig så meget til de skal ud og danse igen, siger Sonja Grill, Social- og Sundhedshjælper på Gødvad Plejecenter til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Selv om mandagens dans var et afdansningsbal, så er det meningen, at dansen skal fortsætte.

– Vi fortsætter hver 14. dag, og så skal vi ud og undervise på andre plejecentre, så de også kan få glæde af det, siger Sonja Grill.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan det gik til, da TV 2 | ØSTJYLLAND var med til dans – og du kan blandt andet møde Jens Sørensen, der trods sin sygdom har fået rigtig meget ud af dansen.

Reminder program for people living with dementia

I wanted to bring your attention to an upcoming technology designed for people with dementia. Dan, one of the creators, has contacted me through this blog and told me about this project he is currently working on. I hope to meet up with him in Copenhagen in June to discuss it further. It’s a company that is in the starting stages (looking for support through their Kickstarter campaign), but at least you can get an idea of what passionate people are working on!

It’s a tablet that can inform them of the date, time, upcoming activities, or show pictures when language is no longer as useful to communicate.

One thing I REALLY like about this one over the others I have seen is that it is designed to work with Mac, Windows or whatever type of tablet/computer/smart phone that you already have. And another thing I really like, is that you can change the content depending on the level of understanding. So you can list the day, date and time and later change it to just the day of the week, or just pictures.

Here’s their website:  http://www.mindbuddy.com/

And their Kickstarter campaign, if you would like to go directly to see their video and support them:  http://kck.st/1E0nExN

1950’s apartment – A museum especially for those with dementia

Museum Helps the Elderly (and those with dementia)

This article is from the Danish news source TV2.

The Old Town (an open-air museum in Aarhus, Denmark) has a reminiscence apartment that is fully booked on weekdays, but now those who are interested have the opportunity to see the apartment and get an insight into the work of remembrance communication (reminiscence).

22. apr 2015, kl. 12:32 | By: Katrine Rubeck – updated 25. april 12.20

AARHUS:  This weekend, The Old Town in Aarhus opens up the city’s rememberence apartment.

Photooto: Thorsten Overgaard, Den Gamle By

Continue reading

Museum hjælper ældre

Museum Hjælper Ældre

Denne artikel stammer fra TV2.

Den Gamle Bys erindringslejlighed er fuldt booket i hverdagene, men nu får interesserede en mulighed for at se lejligheden og få et indblik i arbejdet med erindringsformidling.

22. apr 2015, kl. 12:32 | Af: Katrine Rubeck – opdateret 25. april 12.20

AARHUS:  I weekenden åbner Den Gamle By i Aarhus op for byens erindringslejlighed.

Foto: Thorsten Overgaard, Den Gamle By

Continue reading

Ældre Sagen: Brugervenlighed frem for besparelser

Ældre Sagen: Brugervenlighed frem for besparelser

Altinget: velfærdsteknologi

DEBAT: Digitaliseringen af det offentlige skal ikke kun handle om besparelser. Det er derfor glædeligt, at der med den nye digitaliseringsstrategi er kommet mere fokus på, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for borgerne, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Nu er vi inden længe ved vejs ende af den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og en ny strategi skal se dagens lys.

Jeg har bemærket, at der er sket et skifte i, hvordan formålet med at digitalisere det offentlige bliver omtalt.

Tidligere var der et stort fokus på de millioner, det offentlige hvert år kunne spare, hvis blot borgerne begyndte at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder. Til min glæde hører jeg, at der i forbindelse med arbejdet med den nye strategi i højere grad bliver talt om, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for borgerne og virksomhederne i Danmark.

Se, det er det helt rigtige fokus at have i forbindelse med udarbejdelse af den nye strategi. Selv finansministeren har udtalt, at det ikke altid kun handler om penge, hvilket jeg er meget enig med ham i. Så må vi håbe, at det ikke bare bliver ved snakken, men faktisk også viser sig ved opfyldelse af nye strategiske mål.

Continue reading