Indvandrere med demens

Antallet af ældre indvandrere med demens stiger

Skrevet af Anders Reinholdt den 24. september 2014

Der vil i fremtiden blive markant flere ældre indvandrere med demenst, og i 2040 vil hele 67 pct. af de ældre indvandrere være fra ikke-vestlige lande. Det giver en række udfordringer i sundhedsvæsnet og plejesektoren.

Migrationsskolen er det største uddannelsestiltag inden for pleje af minoritetsgrupper i Skandinavien og det første forskningsprojekt i Europa, der har sat fokus på diagnostiske metoder i forbindelse med demens. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Læger og plejepersonale inden for demensområdet står ofte over for en række udfordringer i arbejdet med mennesker med en kulturel og sproglig baggrund langt fra den danske.

Neuropsykolog ph.d. Rune Nielsen, Nationalt Videnscenter for Demens og leder af den danske del af forskningsprojektet, forklarer:

For det første er ældre indvandrere generelt mindre tilbøjelige til at søge læge i forbindelse med hukommelsesproblemer. For det andet har sundhedsvæsnet ofte svært ved at diagnosticere de, som faktisk søger hjælp på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Og for det tredje har vi i Danmark ingen særlige plejetilbud, der tilgodeser de ofte anderledes behov hos de ældre indvandrere, som faktisk får stillet en demensdiagnose.

Hukommelsesvigt ses som en naturlig del af alderdommen
Årsagen til, at indvandrere i mindre grad end andre borgere søger hjælp, hvis hukommelsen svigter, skal dels findes i manglende viden om demens, dels i en opfattelse af demens som en skamfuld sygdom, man ikke taler om.

Der ligger et stort arbejde i at oplyse om, hvad demens er, og at der er hjælp at få. Vi antager, at kun ca. 10 pct. af det forventede antal indvandrere med demens rent faktisk bliver diagnosticeret af en læge. Med andre ord, er der mange som går rundt uden af at få den hjælp, de har behov for, siger Rune Nielsen.

Diagnoseværktøjer egner sig kun til dansk sprog og kultur
De få indvandrere, der opsøger læge, risikerer et dårligere udredningsforløb end patienter med dansk sprog- og kulturbaggrund. Resultatet bliver ofte en mindre nøjagtig diagnose.

Læger og neuropsykologers diagnoseværktøjer tager alle afsæt i, at patienten har gået i dansk skole og kender til dansk kultur. Men mange ældre indvandrere har et lavt uddannelsesniveau og mangler i mange tilfælde også en generel forståelse af, at det kræver mange forskellige undersøgelser og mange besøg i klinikken, førend lægen kan stille en evt. diagnose.

Alene det, at de diagnostiske værktøjer kræver kendskab til dansk sprog og kultur er et væsentlig problem. Til sammenligning ville en ældre person, der var født og opvokset i Danmark heller ikke kunne blive grundigt udredt for kognitive problemer i fx England, selvom vedkommende taler engelsk, udtaler Rune Nielsen.

Nye tværkulturelle testmetoder
Der er derfor brug for nye tværkulturelle diagnoseværktøjer, når en mistanke om demens skal be- eller afkræftes. Men demens medfører ofte også ændringer i personlighed og adfærd, hvilket kan gøre det meget vanskeligt for de pårørende selv at stå for plejen.

I dag er det ca. 7 pct. af alle danskere ældre end 65 år, der bor på plejecenter, mens kun 1 pct. af de ældre ikke-vestlige indvandrere i Danmark bor på et plejecenter.

Der kan være mange grunde til, at indvandrerfamilier ikke sender deres svage gamle på et dansk plejecenter. For det første er plejecentrerene, hverken sprogligt eller kulturelt gearede til opgaven. For det andet er der et økonomisk aspekt, hvor nogle indvandrerfamilier ganske enkelt ikke har råd til en plejehjemsplads, og for det tredje er der tradition for – og en forventning om – at børnene tager sig af den ældre generation. Men dette harmonerer ikke altid med danske boligforhold og en kultur, hvor det er normen, at alle voksne i husstanden er udearbejdende.

Mangfoldighedsplejehjem
I Danmark findes to mangfoldighedsplejehjem i Århus og i København. De kan ses som et første spadestik i forhold til at indrette den danske plejesektor efter den voksende gruppe af ældre borgere med anden kulturel og sproglig baggrund. Om dette er tilstrækkeligt til at løse det stigende behov og de mange ofte komplekse problemstillinger i forhold til tværkulturel pleje og omsorg, vil fremtiden vise.

Advertisements

12-årige pige med demens

12-årig pige kæmper med demens: Lider af dårlig hukommelse, forvirring og inkontinens

Skrevet af Sol Stoffregen den 6. november 2014

Charlea Craig. Foto: Privat.

På trods af sin unge alder ældes denne 12-årige piges hjerne meget hurtigt og tvinger hende til at kæmpe med tegnene på demens.

Charlea Armstread ligner en helt almindelig engelsk pige. Men det er hun ikke.

Den 12-årige pige fra Oldham lider af hukommelsestab, forvirring, motoriske problemer, inkontinens og besvær med at sluge. Problemer, som først burde være en del af Charleas liv om et halvt århundrede, men den sjældne lidelse Niemann-Pick Type C får allerede nu hendes hjerne til at ældes i en fart. Det skriver The Mirror.

Og der er ingen kur mod sygdommen, som på verdensplan tæller 500 tilfælde.

Allerede som nyfødt bemærkede Charleas mor, Danielle Craig, at der var noget galt med datteren, men der skulle gå lang tid, inden lægerne fandt årsagen.

“Vi fik at vide, at hun måske aldrig ville gå eller tale ordentligt, og hvis hun gjorde, kunne hun også miste evnerne i en tidlig alder. Det er sjældent, at personer med NPD-C lever længe nok til at blive teenagere,” siger Danielle Craig.

Siden Charlea var seks år, er det gradvist gået tilbage for hende. Hun kan næsten ikke holde på en blyant, glemmer folks navne og gentager sig selv.

“Nu kan hun ikke huske, hvor tingene er, og hun har udviklet en rysten i hånden. Mit hjerte gør ondt, når jeg ser hende forsøge at drikke et glas vand eller tegne,” siger Danielle Craig, som håber og beder til, at der kommer en kur mod datterens sygdom.

Demens og kørestol, men ikke syg nok til førtidspension

Dorte har demens og sidder i kørestol: Men hun er ikke syg nok til førtidspension

Skrevet af Ane Sørensen den 16. april 2015

Foto: Mathias Svane Kraft/3F

Svendborg Kommune vurderer, at Dorte Pedersens arbejdsevne ikke er nedsat nok.

59-årige Dorte Pedersen har demens og får hjemmehjælp flere gange om dagen.

Alligevel mener Svendborg Kommune ifølge 3f.dk ikke, at Dorte er syg nok til, at hun kan få førtidspension.

Dorte Pedersen har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år. Her har hun blandt andet arbejdet hos en bager, produceret konserves på en stor fabrik og arbejdet på en skole.

Men det fik en brat ende i 2010, da Dorte fik en blodprop i hjernen og blev afskediget efter et års sygefravær.

Dorte ønskede at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men i 2014 måtte hun lade sig sygemelde og kronisk nervebetændelse lænkede hende til en kørestol. Kort efter fik Dorte konstateret demens.

Men selvom Dorte er syg, mener Svendborg Kommune ikke, at hun har ret til at få førtidspension.

Kommunen vurderer, at Dortes arbejdsevne ikke er nedsat nok til, at det udløser førtidspension.

Svendborg Kommune er ikke vendt tilbage på 3Fs henvendelser angående Dortes sag.

Træner sig til bedre hukommelse

Mennesker med demens træner sig til bedre hukommelse

Skrevet af Ritzau den 12. maj 2015 

Træning hjælper Alzheimerpatienter til at huske og koncentrere sig. Alzheimerforeningen: Giv alle tilbuddet.

Som de første i verden har en gruppe danskere med Alzheimer bevist, at fysisk træning styrker de intellektuelle evner og samtidig øger livskvaliteten.

Når kroppen sættes i bevægelse, støttes hukommelsen og koncentrationsevnen, ligesom motionen har en gavnlig indvirkning på den uro, som mange patienter med Alzheimer lider af.

“Vi kan se, at patienter, der træner fysisk, opnår en effekt på flere områder. De fungerer bedre i deres hverdag, og i bedste fald kan motionen have en bremsende effekt på sygdommen,” siger forskningsleder, professor Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens til Ritzau.

I alt har 200 patienter ramt i lettere grad af den alvorlige demenssygdom siden 2012 deltaget i projektet. Halvdelen trænede gennem 16 uger i fællesskab med andre og under overværelse af fysioterapeuter. Den anden gruppe fik ingen træning.

Det primære mål var at styrke evnen til at huske og koncentrere sig, hvilket lykkedes for to ud af tre patienter. Det var den gruppe, som mødte op til 80 procent af de tre ugentlige træninger, og som trænede med en så høj intensitet, at de blev forpustede.

“De oplevede en effekt på deres mentale tempo, opmærksomhed og koncentration,” siger Steen Hasselbach.

Endnu er det for tidligt at fastslå, hvorfor motion indvirker positivt på hjernen. Men det kan muligvis skyldes, at musklerne under træning udskiller stoffer, der menes at have en beskyttende og stimulerende effekt på neuronerne.

Men forklaringen kan også være så enkel, at patienterne sover bedre og i det hele taget føler et større velvære, når de træner, og dermed får lettere ved at klare dagligdagen.

I Alzheimerforeningen opfordrer direktør Nis Peter Nissen Folketinget til at pålægge kommunerne at tilbyde alle med Alzheimer fysisk træning.

Det vil ikke alene gavne patienter og pårørende, men også spare indlæggelser og plejehjemspladser.

Storskala-implementering af velfærdsteknologi

KL lancerer nyt redskab til storskala-implementering af velfærdsteknologi

KL lancerer nyt redskab til storskala-implementering af velfærdsteknologi

Det kommunale landskab vidner om, at der er mange kommuner, der har svært ved at tage skridtet fra afprøvning af teknologi i mindre skala til at implementere teknologien i stor skala. Derfor har Center for Velfærdsteknologi udviklet et nyt redskab. Foto: moe

En ny velfærdsteknologisk parathedsmåling skal hjælpe kommunerne med at gå fra pilotprojekt til storskala-implementering af vasketoiletter, forflytningsteknologi, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Continue reading

Selvkørende robotter på Herlev Hospital

Selvkørende robotter er snart hverdag på Herlev Hospital

På billedet ses MiR10, en danskproduceret AGV af samme type som om de mobile robotter Herlev Hospital snart indfører til praktiske leveringsopgaver

Næste år indkøber Herlev Hospital selvkørende, små robotter til flere slags logistiske arbejdsopgaver. Hospitalet bliver dermed det første danske, der i stor skala indfører fuldautomatisk varelevering. Målet er at forbedre arbejdsmiljøet og reducere omkostningerne.
I dag er det en robot, der bringer posten rundt på Herlev Hospitals gange. Men om et års tid er det ikke kun breve og pakker, de selvkørende AGV’er leverer på regionshospitalet nord for København.
Continue reading

Success med dans for demente

9. mar 2015, kl. 22:55 | Af: Rasmus Dyrberg Hansen

SILKEBORG: Der var afdansningsbal på Gødvad Plejecenter i Silkeborg mandag.

Klik her for at se en video af afdansningsbal 🙂

På Gødvad Plejecenter i Silkeborg er beboerne kommet i danseskoene

Plejecenteret har haft stor succes med at invitere beboerne på dans hver mandag, og det er noget, der har hjulpet på også de demente beboere.

– Vi kan jo se fra uge til uge, når vi har danset, at de begynder at komme før tid, fordi de simpelthen glæder sig så meget til de skal ud og danse igen, siger Sonja Grill, Social- og Sundhedshjælper på Gødvad Plejecenter til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Selv om mandagens dans var et afdansningsbal, så er det meningen, at dansen skal fortsætte.

– Vi fortsætter hver 14. dag, og så skal vi ud og undervise på andre plejecentre, så de også kan få glæde af det, siger Sonja Grill.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan det gik til, da TV 2 | ØSTJYLLAND var med til dans – og du kan blandt andet møde Jens Sørensen, der trods sin sygdom har fået rigtig meget ud af dansen.

Museum hjælper ældre

Museum Hjælper Ældre

Denne artikel stammer fra TV2.

Den Gamle Bys erindringslejlighed er fuldt booket i hverdagene, men nu får interesserede en mulighed for at se lejligheden og få et indblik i arbejdet med erindringsformidling.

22. apr 2015, kl. 12:32 | Af: Katrine Rubeck – opdateret 25. april 12.20

AARHUS:  I weekenden åbner Den Gamle By i Aarhus op for byens erindringslejlighed.

Foto: Thorsten Overgaard, Den Gamle By

Continue reading

Ældre Sagen: Brugervenlighed frem for besparelser

Ældre Sagen: Brugervenlighed frem for besparelser

Altinget: velfærdsteknologi

DEBAT: Digitaliseringen af det offentlige skal ikke kun handle om besparelser. Det er derfor glædeligt, at der med den nye digitaliseringsstrategi er kommet mere fokus på, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for borgerne, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Nu er vi inden længe ved vejs ende af den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og en ny strategi skal se dagens lys.

Jeg har bemærket, at der er sket et skifte i, hvordan formålet med at digitalisere det offentlige bliver omtalt.

Tidligere var der et stort fokus på de millioner, det offentlige hvert år kunne spare, hvis blot borgerne begyndte at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder. Til min glæde hører jeg, at der i forbindelse med arbejdet med den nye strategi i højere grad bliver talt om, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for borgerne og virksomhederne i Danmark.

Se, det er det helt rigtige fokus at have i forbindelse med udarbejdelse af den nye strategi. Selv finansministeren har udtalt, at det ikke altid kun handler om penge, hvilket jeg er meget enig med ham i. Så må vi håbe, at det ikke bare bliver ved snakken, men faktisk også viser sig ved opfyldelse af nye strategiske mål.

Continue reading

At finde kærlighed på plejehjem

Denne artikle kommer fra Kirsteligt Dagblad i 2012. Du kan læse denne også på deres webside ved at klikke her.

Artiklen handler om hvordan to mennesker finder kærlighed på plejehjemmet.

Da Harry mødte Dagmar

Dagmar Elvira Pedersen og Harry Pedersen blev forelskede i hinanden, da de for et år siden flyttede ind i hver sit værelse på Plejecentret Vestervang i Aarhus. Siden har det aldrende kærestepar været uadskilleligt. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Dagmar Elvira Pedersen og Harry Pedersen mødte hinanden for et år siden, da de kom til at bo dør om dør på Vestervang Plejecenter i Aarhus. Ingen af dem kan rigtigt huske, hvordan det gik til, men de blev meget forelskede

“Se hendes smil, er hun da ikke bare smuk?”

Continue reading

7 gode råd

Kender du nogen med demens ? Har du svært ved at regne ud, hvordan til at tale med dem, eller hvad du kan gøre for at hjælpe? Denne artikel er fra Alzheimersforeningen Danmark og giver 7 gode råd om, hvordan du kan hjælpe en person med demens (og hjælpe dig selv til lære mere om det undervejs).

God læsning og god oplevelse!

I have also translated this post into English, you can read it here.

7 gode råd til, hvordan du hjælper et menneske med demens

Få 7 gode råd gratis

Continue reading

Q&A: Do we continue family vacations with Alzheimer’s?

I came across this question on a Danish caregiving forum (DemensNet.dk) through the Danish Alzheimer’s Association (Alzheimerforeningen), and thought it would be relevant to include here. The questions are not uncommon to family situations, and the answers are superb!

Danish summer houses

Continue reading

Teknologi: Idify til demensramte

Jeg fandt denne artikel på MedWatch.dk. Det er om velfærdsteknologi der hedder Idify. Men, deres webside siger,

Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. http://medwatch.dk/Medico___Rehab/article7180182.ece#ixzz3W9QcK3PD
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser: http://medwatch.dk/service/betingelser

Så giver jeg deres link samt en anden artikel om Idify, at jeg fandt på WelfareTech.dk. Jeg har lidt erfaring med Idify, gennem mit arbejde med Center for Velfærdsteknologi i Aalborg. Du kan læse min indlæg om det her.

Idify øger livskvaliteten for demensramte

24.04.2014

Ringbind og lange journaler kan nu erstattes af en applikation. Idify har skabt en platform til tablet, computer og smartphone, der kan samle livshistorier, fotografier, videoer, tekst, lyd og kommunikation mellem plejepersonale og pårørende. Platformen skal øge livskvaliteten for personer ramt af demens såvel som lette dagligdagen for pårørende og hjælpere.

Continue reading

Forskning: karrykrydderi kan hjælpe hjernen med at reparere sig selv

En dansk ven har sendte mig denne artikel fra Jyllands-Posten gennem facebook. Det er ikke ny forskning (artiklen er fra september 2014), men jeg troede, at der er sikkert mange, der ikke har hørt om det endnu. Så ønskede jeg, at skrive det her. You can also read this post in English by clicking here.

Efter en skade som personlig hjælper her i Danmark, har jeg haft mange rygproblemer siden 2007. Jeg selv tage gurkemeje og ingefær for betændelse og finder, at det har hjulpet mig. Håndtering betændelse er ikke kun godt for behandling af smerte, men betændelse spiller en stor rolle i udviklingen af kroniske sygdomme og i udviklingen af demens.

Continue reading